Referencer

Sportshaller - Tårnby

Medio februar 2008 startede Jönsson på opførelsen af 2 nye sportshaller for Tårnby Kommune. Først bygges en 1.000 m2 stor badmintonhal med 3 opvisningsbaner, Tv-balkon og ca. 300 tilskuerpladser. Hallen bygges i forlængelse af en eksisterende badmintonhal og består af 6 stk. store limtræsbuer, lodret og vandret konstruktionsstål og udvendig teglmur i blokforbandt.
 
Den anden hal er en gymnastikhal der udgør 2.000 m2. Derudover er 300 m2 kælder med omklædningsfaciliteter til begge haller. Hallen er konstrueret af 18 stk. betonskiver der enkeltvis måler 2700x10800x300mm og vejer ca. 14 tons, samt 9 stk. SIB-drager der spænder 25 meter. Betonskiverne er forbundet af vandret konstruktionsstål og facaderne består af en dobbelt teglmur i 12 meters højde. Hallen indeholder flere springgrave som skal benyttes til trampoliner og andre gymnastikredskaber m.m.
 
Arkitekt på sagen er Hvidt & Mølgaard og ingeniør er Guntofte & Bech ApS samt Grontmij Carl Bro A/S.
 
Oprindeligt var gymnastikhallen udelukkende en stålkonstruktion som Jönsson efterfølgende har omprojekteret, med hjælp fra Grontmij Carl Bro, til en blanding af stål- og betonkonstruktioner med både økonomiske og tidsmæssige besparelser for bygherren.
 
Hallerne skal stå færdige til december 2008, så tidsplanen er meget stram. På nuværende tidspunkt er murværket færdigt på badmintonhallen og der pågår opsætning af lofter, maling m.m. På gymnastikhallen pågår opmuring samt udførelse af springgrave. Jönssons entreprisesum udgør 60 millioner kroner hvor af der udføres for ca. 5 millioner kroner tømmerarbejder af Jönssons egen håndværksafdeling.

Referencer